Hop til hovedindholdet

Apostolsk Kirke logo

Påruplejr1 - første uge i sommerferien - AKBU


Dato og tid

Søndag d. 28. juni 2020 kl. 10:00 til lørdag d. 4. juli 2020 kl. 09:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 26. maj 2020 kl. 07:30

Sted

Påruplejren, Silkeborvej 19, 7442 Engesvang Påruplejren
Silkeborvej 19
7442 Engesvang

Påruplejr1 - første uge i sommerferien - AKBU


Arrangementsbeskrivelse



Så er det snart tid til Påruplejr1 - første uge i skolernes ferie

Det er fedt at være sammen, især når det er på Påruplejren! Vi glæder os til en MEGA-sjov uge, masser af vilde oplevelser og hyggelige dage. Vi kan næsten ikke vente med at komme afsted!

For at kunne deltage skal du være mindst 7 år, når lejren starter. Alle op til og med 12 år kan deltage. Er du 13 år, når lejren starter, kan vi ikke garantere dig en plads.

Lejren koster 700 kr. hvis du er medlem af en AKBU-forening og har betalt dit kontingent for 2020 inden lejrens start. Hvis ikke kan du blive medlem på www.akbu.dk. For ikke-medlemmer koster lejren 1200 kr.
(Kontingentopkrævning for 2020 vil først blive sendt ud i maj-juni måned, så I skal blot have kontingentet inden lejrens start).

Lejren starter søndag d. 28. juni kl. 10.00
og slutter lørdag d. 4. juli kl. 9.30

Tilmelding vil åbne onsdag den 22. april 15.00

>> I tilmeldingsformularen skal oplyses forældres e-mail og mobilnr. (ikke deltagerens)<<

Spørgsmål til tilmelding og pris, ring 6177 0534 eller 2292 5370 onsdag d. 22. april mellem 15 og 16. Eller skriv til paarup1@gmail.com 

Corona-info

Vi planlægger at gennemføre lejren på forsvarlig vis. Derfor følger vi nøje ændringerne i regeringens regler og anbefalinger i forhold til, om lejren skulle blive aflyst. Hvis lejren ikke kan gennemføres vil deltagerbetalingen blive refunderet.

Søg tilskud
Vi ønsker at gøre det muligt at komme på lejr, selv om man ikke har økonomisk råderum til det. Derfor er det muligt at søge om ekstra rabat.
Kontakt lejrlederne på: paarup1@gmail.com 

Støt - så andre kan komme på lejr
Du kan støtte andres lejr-deltagelse ved at benytte feltet her i tilmeldingen, hvor der doneres 100 kr. til at andre kan komme på lejr. Men vi tager også gerne imod større gaver på MobilePay: 43950 - skriv "Lejrfond - Pårup1"
Gaven formidles via Apostolsk Kirkes Mission. Ønskes der gavefradrag, skal man kontakte Apostolsk Kirkes Missions med oplysning om cpr-nr. mm på tlf. 7932 1600. 

Skulle du ikke få plads på Påruplejr1, henviser vi til AKBUs andre lejre:

- Juniorlejren, som foregår i samme uge. Tilmelding og info her: www.juniorlejren.dk

- Påruplejr 2 - som er i uge 32 i slutningen af skolernes sommerferie Se mere info på https://apostolskkirke.nemtilmeld.dk/62/

Vi ses!

Påruplejrens lederteam


Tillæg til forretningsbetingelser: Når du tilmelder dig dette arrangement accepterer du, at dine oplysninger bliver håndteret af NemTilmeld, Apostolsk Kirke og Apostolsk Kirkes Børn og Unge (AKBU). Oplysningere vil kun blive brugt i forbindelse med håndteringen AKBUs arrangementer, rabatter og medlemsskab.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >